Alle, der gamer, interesserer sig for, hvordan de bliver bedre til det spil, de spiller, hvordan de bliver bedre rangeret, og hvordan de især bliver bedre end alle andre, der spiller. Ja, og hvordan kommer det så til at ske, tænker du nok. Er der mon en gylden regel? Som udgangspunkt, så er der jo sådan set ikke, men så alligevel. For du kan være sikker på, at jo mere, du spiller, og jo mere, du øver sig, så vil du blive bedre, og dit niveau vil blive hævet. Det kræver jo naturligvis, at du vil investere en del timer i at spille, og det kræver flere timer end blot det almindelige. Som en tommelfingerregel siger man jo, at det kræver 10.000 timer at blive virkelig god til noget, og det er der jo noget om, og spørgsmålet er så blot, om det er det, du vil investere i din gamingkarriere.

Det er heldigvis muligt at finde både tips og tricks til alle alverdens spil på nettet, og hvis du først begynder at søge, så skal du nok finde. For til hvert et spil findes naturligvis nogle regler og nogle “genveje” til det at blive bedre. Ja, måske endda nogle smutveje. Og det er her, vi må lære af dem, der har mere erfaring end os, for de kender naturligvis nogle tricks og ved, hvad de har med at gøre. Og hvordan finder du frem til dem, tænker du så nok? Ja, her er det igen, at du kan besøge google, eller du kan kigge forbi nogle af alle de gamingsider, hvor folk udveksler tips, tricks og erfaringer med hinanden. Og hvorfor ikke også dele dine erfaringer med andre? For det er jo netop, at hvad man giver, det får man tilbage. Sådan vil det i hvert fald være før eller siden. God jagt!